Genan

  • 2025
  • 5 teknologier
  • Fremhævet

Til Genan, verdens største dæk-genanvender, har jeg udviklet en robust WordPress-løsning, der forener global branding med lokal relevans. Ved at benytte en Multisite-arkitektur kombineret med WPML har jeg skabt en platform, hvor komplekst indhold styres centralt, mens de enkelte regioner har friheden til at kommunikere målrettet.

Min rolle
Udvikling — hos Brand by Hand
Sprogversioner
5
Domæner
5
Medarbejderprofiler
137
Lokationer
7
Granulat: en slider over syv kornstørrelser, hver med sine datablade.
Granulat: en slider over syv kornstørrelser, hver med sine datablade.

Opgaven

Udfordringen

Genan genanvender udtjente dæk til gummi, stål og tekstil og er en af verdens største af sin slags, med anlæg i flere lande.

Sitet taler til tre meget forskellige målgrupper — indkøbere af gummigranulat, leverandører af brugte dæk og jobsøgende — på fem markeder med hver sit domæne. Det må ikke betyde, at indholdet skal vedligeholdes fem steder.

Sådan blev det løst

Løsningen

Løsningen er bygget i WordPress med Elementor og WPML. Hver sprogversion har sit eget domæne — genan.com, .dk, .de, .pt og .us — med oversatte adresser og egne nyheder og stillingsopslag, mens struktur, design og komponenter styres ét sted.

Produkterne præsenteres visuelt frem for i tabeller: en slider viser de syv kornstørrelser, hver med direkte adgang til datablade. Medarbejderoversigten hentes fra et REST-endpoint skrevet til formålet og kan filtreres på afdeling og land, og kontaktsidens afdelinger linker direkte ind i det rigtige udsnit.

I praksis

Løsningen i punkter

  • Fem sprogversioner på hver sit domæne med oversatte adresser — amerikansk engelsk som sin egen version
  • Mega-menu der er ens på tværs af sprog, så man finder rundt uanset marked
  • Produktsider med slider over syv granulatstørrelser og direkte adgang til sigteanalyse, teknisk datablad og sikkerhedsdatablad
  • Medarbejderoversigt med 137 profiler og filter på afdeling og land, drevet af et eget REST-endpoint
  • Dybe links fra kontaktsiden direkte til den rigtige afdeling
  • Tyre intake: modtagekrav, kontaktpersoner og åbningstider pr. anlæg samt formular til leverandører
  • Jobsektion med filtre på land, by, kategori og ansættelsestype — og uopfordret ansøgning
  • Nyhedsarkiv med filter på nyheder, pressemeddelelser og cases
Medarbejderoversigten med filter på afdeling og land.
Medarbejderoversigten med filter på afdeling og land.
Tyre intake — indgangen for leverandører af brugte dæk.
Tyre intake — indgangen for leverandører af brugte dæk.