Kompositterrasse
- 2026
- 5 teknologier
- Fremhævet
For kompositterrasse.dk har jeg skabt en webshop, hvor fokus er 100% på at gøre komplekse produktvalg enkle for kunden. Ved at kombinere et rent visuelt udtryk med en logisk købsrejse har jeg bygget en platform, der præsenterer tekniske byggematerialer på en inspirerende og overskuelig måde.
- Min rolle
- Udvikling — hos Brand by Hand
- 3D-beregnere
- 4
- Produkter
- 169
- Kategorier
- 47
- Guides og artikler
- 49

Opgaven
Udfordringen
Kompositterrasse.dk sælger terrassebrædder, hegn og beklædning i komposit til folk, der bygger selv.
En terrasse er ikke én vare. Det er en model, en farve, en længde — og derefter klips, strøer, skruer og kantlister i de rigtige mængder. Spørgsmålet kunden står med, er ikke "hvad koster et bræt", men "hvad skal jeg bruge til mine 32 kvadratmeter". Webshoppen skal svare på det.
Sådan blev det løst
Løsningen
Webshoppen er bygget i WooCommerce og Elementor på et eget child theme. Variantvælgeren er skrevet til formålet: farver vælges som billedprøver og længder som knapper, og prisen vises pr. kvadratmeter. På produktsiden taster man sit areal og får antallet af brædder ud fra den variant, man har valgt.
Fire 3D-beregnere — terrasse, hegn, fliser og beklædning — er bygget i Babylon.js som guider på op til syv trin. Man tegner sit projekt, ser det i 3D, og ender med en komplet materialeliste, der kan lægges direkte i kurven eller gemmes som PDF.
I praksis
Løsningen i punkter
- Fire 3D-beregnere i Babylon.js — terrasse, hegn, fliser og beklædning — som trin for trin-guider med form, mål og retning
- Beregneren ender i en materialeliste, der lægges direkte i kurven eller gemmes som PDF
- Egen variantvælger: farver som billedprøver, længder som knapper og pris pr. m²
- m²-beregner på produktsiden: tast arealet og få antal brædder ud fra den valgte længde og bredde
- Specifikationer der svarer på byggespørgsmål: pris pr. m² og løbende meter, klips pr. m² og strøafstand
- "Tilbehør der passer til produktet", datablad og montagevejledning på hver produktside
- Vareprøver som egen kategori, så man kan se farven, før man køber 40 kvadratmeter
- Tabel med mængderabat og "køb for X kr. mere og få gratis fragt" i kurven
- Live-søgning med kategorier og priser i forslagene, og uendelig scroll på kategorisiderne
- 49 guides og artikler, inspirationsgalleri og FAQ i fem emner


Teknologier






